Kromann Reumert
Du udvikler dig fagligt og personligt fra dag til dag og sag til sag.
Virksomhedsstørrelse
Stor virksomhed
Sektor
Juridisk
Hvem er Kromann Reumert?
Vi er Danmarks førende advokatvirksomhed med kontorer i København, Aarhus og London.
Vi er mere end 500 medarbejdere, hvoraf omkring 350 er jurister. Juridisk rådgivning bliver i dag stadigt mere kompleks og behovet for specialistrådgivning større. Vi er en full-service advokatvirksomhed og dækker flere end 30 juridiske specialer. Vores hverdag er fyldt med store, udfordrende og spændende sager, som betyder meget for vores klienter og medarbejdere, og som sætter et aftryk på samfundet. Vi rådgiver i sager, der skaber juridisk præcedens, påvirker lovgivningen og rykker erhvervslivet. Sagerne er store, perspektiverne er større, og det styrker og udvikler din forretningsforståelse fra dag til dag og fra sag til sag - hvad end du er cand.jur. eller cand.merc.jur.
.
Vi tror på, at et stærkt sammenhold gør os til bedre rådgivere. Derfor vægter vi vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur (vi kalder den V-dag) og meget mere.
Når vi afholder vores årlige V-dag, er det for at samle alle medarbejdere i Kromann Reumert på ét og samme sted. Fra København, Aarhus og London. V-dag er en vigtig begivenhed, der har stor betydning for vores fremtidige succes. Det er her vi blandt andet knytter og styrker både sociale og faglige relationer mellem kollegaer. Vi understøtter det betydningsfulde sammenhold på tværs af aldersgrupper, afdelinger og anciennitet. Vi prioriterer V-dag for i fællesskab at tale om strategi, mål og visioner samt de udfordringer, der er i branchen.
Jurastuderende
Hvad enten du er bachelor- eller kandidatstuderende giver vi dig mulighed for at omsætte teori til praksis, blive en del af store sager og få ansvar på en måde, hvor du bliver udfordret, men hvor du altid vil få hjælp fra dine ledere og andre kolleger.
Vi lægger vægt på, at du får mest muligt ud af dit legal trainee-forløb. EXPECT, vores medarbejderudviklingsprogram, danner grundlag for mødet mellem dine drømme og alle de faglige og personlige udviklingsmuligheder, du kan gribe allerede som legal trainee for at blive en af landets bedste erhvervsadvokater.
Du indgår i et målrettet forløb med dine legal trainee-kollegaer, hvor du træner de kompetencer, der skal til for at blive en dygtig advokatfuldmægtig. Det gælder fokus på tilgængelighed, kvalitet, løsninger, personlige relationer, ambitioner, arbejdsglæde og samarbejdsglæde.
Læs endnu mere om dine muligheder som jurastuderende hos os.
Advokatfuldmægtig
Som advokatfuldmægtig i Kromann Reumert får du ansvar på en måde, hvor du skal strække dig på tæer for at nå i mål, men hvor du altid vil få hjælp fra dine ledere og andre kolleger. Du kommer med helt ind i kernen af store, udfordrende og spændende sager, der fylder og betyder noget i samfundet – og især for vores klienter – og som vi løser som ét team på tværs af kontorer og specialer.
Som advokatfuldmægtig indgår vores medarbejderudviklingsprogram, EXPECT, som en del af din faglige og personlige udvikling. Du gennemgår et struktureret forløb, der bidrager til din personlige udvikling samt din juridiske og kommercielle indsigt, så du kan blive en af landets dygtigste erhvervsadvokater.
Læs mere om dine muligheder som advokatfuldmægtig hos os.
Du kan også komme med bag murene i "Årgang 22". Her følger vi gennem tre år en række af de unge, der begyndte som advokatfuldmægtige i Kromann Reumert i september 2022. Vi får et indblik i deres forventninger og fordomme, op- og nedture, personlige og faglige udvikling og i det sociale liv på og udenfor kontoret. Årgang 22 er fortællingen om arbejdet som advokatfuldmægtig i en af landets førende advokathuse. Du møder blandt andre Yassin, Sophie, Amalie, Jacob, Manus og Benedicte fra vores kontorer i Aarhus og København. Se med.
Du kan altid følge med i vores ledige stillinger, hvor vi løbende holder dig opdateret, hvis vi mangler legal trainees eller advokatfuldmægtige.
Kromann Reumert-universet!
Oprindelsesår
1989
International tilstedeværelse
2 Lande